Nogle af de oftest oplevede reaktioner ved børn i sorg er:
Angst, mareridt, søvnproblemer
Tristhed, længsel og savn
Tænker meget over fremtiden og er meget opmærksom på den forælder, der er tilbage
Skyld, selvbebrejdelse og skam
Vrede, ind- eller udadrettet
Skoleproblemer, sociale problemer
Fysiske smerter/gener
De fleste af os møder og oplever sorg f.eks. fordi vi mister en kær, eller noget som er os kært.
Det kan være parforholdet, der ikke fungerer, skilsmisse, dødsfald i familien.
Den smerte, den sorg, som kommer efter, kan være langvarig og barsk, -og er samtidig en proces på vej mod at heles igen.
Sorg er en naturlig, følelsesmæssig og sund smerte, som vi mærker og føler ved tabet af en eller noget, vi mister og har haft kær.
Børns savn og tab i forbindelse med sorg:
Tidligere sagde man at børn, går ud og ind af sorgen eller savnet. Det er også rigtigt, men i dag ved
vi, at hvis et barn mister eller oplever en skilsmisse som eks. 4 årig, forholder barnet sig til det,
som det kan på det alderstrin.
Men savnet kan dukke op igen efterhånden som barnet bliver ældre og barnet vil forholde sig til det med den viden og nye erkendelse, som alderen giver.
En skilsmisse eller et tab, kan således følge barnet gennem mange faser af livet, med nye spørgsmål, nye tanker og nye reaktioner. Derfor kan man som forælder godt opleve, at barnet får brug for hjælp til at håndtere denne oplevelse igen.
Hvor barnet har mistet en kær, kan følelser som vrede og gråd ofte være de tydeligste følelser,
barnet viser. De følelser er gode følelser, som giver barnet en reaktion, også selvom reaktionen kan være rettet mod eks. Gud fordi –han lod det ske, eller mod andre for ikke at have forhindret dødsfaldet eller mod barnet selv for ikke at have opdaget noget i tide.
En ofte forekommende handling hos barnet, ved sådanne følelser, er enten at gøre sig mindre i alder og reagere ”som et mindre barn” eller det modsatte ”at gøre sig ældre” og dermed vise sig mere ansvarlig, end barnet normalt ville gøre.
Nogle af de oftest oplevede reaktioner er:
Angst, mareridt, søvnproblemer
Tristhed, længsel og savn
Tænker meget over fremtiden og er meget opmærksom på den forælder, der er tilbage
Skyld, selvbebrejdelse og skam
Vrede, ind- eller udadrettet
Skoleproblemer, sociale problemer
Fysiske smerter/gener
Rasmussen Coaching v. Dorthe Rasmussen · Thit Jensenvej 37 · 7182 Bredsten · Mail: dorthe@rasmussencoaching.dk